Aktiviteter / Besøg på Højby skole


 
 
 
Husk at tjekke DGI's hjemmeside
for nyheder på
www.dgi.dk/skydning/skydning

Besøg på Højby skole

Højby Skytteforening deltog onsdag den 30. august 2017 i Højby skoles aktivitetsdag med idræt for eleverne fra  4.-, 5.- og 6 klasserne. 

I Igloen på sportspladsen havde Højby skytterne opstillet 4 baner med IR-biatlon rifler.
(En IR-riffel rammer med InfraRødt lys på en skive med 5 mål, som står på ca. 10 meters afstand).

Eleverne var delt op i blandede hold fra de forskellige klasser, og holdene blev ledt rundt mellem aktiviteterne af ”de store” fra 8. og 9. klasse.

I Igloen fik eleverne en kort instruktion i riffelskydning, og de skød hver 5 skud.
Jo tættere eleverne skød på målets centrum, jo højere pointtal fik de. Hvis der var tid, fik de lov til at skyde flere omgange. Og ”Øvelse gør mester”, kunne vi se. En del elever blev ganske gode til at ramme!

Til sidst prøvede nogle af lederne (de unge fra 8. og 9. klasse) også at skyde. I alt fik 124 afprøvet  skydeidrætten.

En hyggelig dag med nogle rare skoleelever.

Specielt tak til Oliver og Philip, som holdt nøje styr på alle skytternes resultater. Der var noget at se til!!

        
 
Forslag til forbedring af hjemmesiden sendes til den webside ansvarlig: Kim Christensen  | kirc@mail.dk